Her skal du købe dit julepynt

Fejre dagen med hygge

NordenMorDagPicMonkey CollageHej læsere,

Min mor har fødselsdag her på torsdag, men hun fik allerede sin fødselsdagsgave i lørdags.
Jeg fravalgte nemlig at købe en “rigtig” gave, da det alligevel snart er juleaften.
Så i stedet fik hun en mor & datter tur til København og dagen blev langt bedre end forventet.

Vi skulle selvfølgelig starte dagen på vores stamsted Cafe Norden, hvilket også var en del af hendes fødselsdagsgave.
– En stor, lækker omgang brunch præcis som vi elsker den – ja, jeg skulle selvfølgelig have en smoothie samt min elskede Thai Latte som jeg plejer.

Da vi var færdige med at spise, gik vi rundt i København og shoppede lidt julegaver.., til os selv.
Jeg havde arrangeret en halv times rygmassage kl. 15, så da klokken blev 13.45 vendte vi snuden mod DGI-byen.
Man må sige, at det var heldigt, at vi gik i god tid, for vi endte med at bruge godt og vel en time på at finde det.
Vi gik og gik og så gik vi lidt mere…
-Det var umuligt at finde, så til sidst besluttede vi os for at spørge om vej inde på hotellet.
Cityfys Wellness er faktisk en del af hotellet, så vi havde langt om længe gået rigtigt.
Receptionisten sagde, at vi blot skulle op på 3 sal og derefter følge den lyserrøde steg.
Vi kom op på 3 sal og fulgte meget nøje den lyserrøde steg, lige indtil den pludselig endte midt i absolut ingenting.

Min mor og jeg kiggede håbløst på hinanden, vi havde nu vandret rundt i en time og vi var stadig ikke i nærheden af at finde det.
Derfor valgte vi at vende om, og spørge om vej i den kiosk som vi passerede.
Endelig var heldet med os.
– Hvad sker der for, at Cityfys Wellness ligger på et hotel, på 3 sal, inde i en kiosk – det ville være “nice to know” fra starten af.

CityFys Wellness har et utrolig sødt personale og omgivelserne var egentlig også hyggelige nok.
Jeg kendte ikke stedet, men jeg havde forventet noget mere eksklusivt end det vi ankom til.
– Jeg havde bestilt parmassage, så vi lå i samme rum mens vi hver især fik en halv times rygmassage.., arrrh det var SKØNT!  

TivoliPicMonkey Collage

Efter en god omgang massage, tog vi endnu engang på Cafe Norden, hvor vi fik lidt aftensmad, inden turen gik videre til Tivoli.
Min mor og jeg elsker at tage i Tivoli i december måned, der er så smukt og utrolig hyggeligt.
Det er mange år siden vi har været der, de havde desværre fjernet de små grille, hvor man kunne varme sine fingre på – lidt ærgerligt men der skal jo lidt fornyelse til.
Til gengæld er der gjort mere ud af udstillingerne og især træet med de mange hjerter, synes jeg var utrolig sødt. (Jeg kaldte det kyssetræet, tihi)

Jeg ønsker jer alle en skøn tirsdag. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her skal du købe dit julepynt